TV & Internet

indsendt 6. nov. 2017 03.40 af Lars Valbak   [ opdateret 8. nov. 2017 08.55 ]
Yousee - Varsling!

OPDATERING 8/11, kl 17:55: Tror det “spiller” nu. Husk, hvis du oplever problemer med noget, så prøv 1) at slukke alt forbundet udstyr. 2) Tænd først for routeren og VENT indtil den har helt fat i nettet (plejer at tage et par minutter). 3) Tænd så for TV + evt. Box.

Hvis du har en TV box fra YouSee, kan det være, den skal genstartes evt. med sluk/tænd et par gange. Det skulle min, inden den “fandt sig selv” igen.


OPDATERING 8/11, kl 15:15: Den varslede opgradering er efter foreløbige meldinger overstået. Men der bliver vist stadig udført kontrol, så YouSee lover at efter kl 17 skulle det være 100% klarmeldt. Bank under bordet!

OPDATERING 8/11, kl 11:55: Signalet er p.t. oppe, men vi ved ikke endnu om det er permanent

OPDATERING 8/11, kl 10:15: Der er p.t. helt lukket for signalet i dagtimerne. Meldingen lyder, at det kan være helt frem til kl 19.
Hvis vi får besked om, at der lukkes op tidligere, vil vi omgående opdatere her. 
HUSK at genstarte jeres router og andet der er internet forbundet (herunder YouSee Box hvis I har sådan een), når signalet er tilbage.


Onsdag d. 8/11, skal vores anlæg (m.fl. i Nivå), have en større opgradering. Det er IKKE relateret til de problemer nogen oplevede i fredags, som var et lokalt 'dimse-problem'.

Bemærk, der er helt lukket for TV/Bredbånd og Telefoni fra kl 01:00 - 07:00. Derefter og frem til senest kl 19:00, kan der opleves diverse udfald i løbet af dagen.

Opgraderingen på onsdag, er et led i en igangværende og landsdækkende mega-opgradering af kabelnettet bl.a. mhp. større kapacitet til bredbånd.

Baggrund: I disse år, stiger danskernes Internet forbrug med 40-50% ...... OM ÅRET!! Det stiller meget store krav til alle leverandører - og hermed altså også til TDC/Yousee. Udstyret skal kunne følge med og det kræver nyere udstyr - konstant. Det er også 'os selv' som forbrugere, der er med til at presse og ændre udviklingen, da vores behov for internet stiger så voldsomt og omvendt, falder behovet for "alm. TV" meget.

Ændringerne rulles ud områdevis, da det hele ikke kan udskiftes på een gang. Og nu er turen altså kommet til os.